Vitello
Spilentusiast
- Reaktionsscore
- 0
Hejsa..
Sad lige og tænkte over nogle våben fra middelalderen som ''jeg'' synes at vi mangler i tribal wars =)
Hellebardist:
Kan evt. have de samme egenskaber som spydkæmperen.. bare bedre i forsvar?
Historie:
En hellebard, ikke at forveksle med det der på dansk kaldes partisan, er et middelalderligt våben, bestående af et 1,5-2,5 meter langt skaft på hvilket det var fæstet en jern- eller stålklinge eller øksehoved, foroven udstyret med en lansespids, bagtil med en hage. Med hagen forsøgte våbnets bruger, hellebardisten, at få tag i sammenføjningerne på ridderens rustning for at trække ham af hesten. I 1600-tallet var hellebarden især et underofficersvåben og anvendtes i nogle lande som sådant også i 1700-tallet. I Spanien brugtes hellebarder endnu i begyndelsen af 1900-tallet af kongens livvagt, og i Zeughaus i Berlin fandtes en sådan hellebard, fremstillet i 1877.
Stridshammer:
Kan evt. have de samme egenskaber som øksekæmperen.. bare bedre i angreb?
Historie:
En stridshammer er et håndvåben der har været i brug indtil middelalderens slutning. Våbnet er udformet som en hammer, dog med nakken af hammerhovedet spidset til, således at al slagets kraft kan koncentreres i et punkt.
Det moderne håndværktøj kaldet en lægtehammer giver en god ide om en stridshammers udformning.
Stridshammeren er eminent til at gennembryde brynjer og pladerustninger, og var i middeladeren forbudt i visse lande idet det ansås for værende for farligt at møde en modstander bevæbnet på denne måde. Stridshammeren har ofte et forholdsvist langt skaft. Stridshammeren har en pendant i den Nordiske Mytologi, hvor Thor svinger hammeren Mjølner
Belejringstårn
Et belejringstårn var et mobilt tårn man brugte i gamle dage til at komme over en fjendes mur ved et angreb. Den fungerede ved at man kørte belejringstårnet hen til muren, fik soldaterne op på øverste etage, og når der ikke kunne være flere åbnede man en bro som faldt ned på muren, og så stormede soldaterne muren.
Ballist:
Kan evt. bruges som forsvars-krigsmaskine?
Historie:
En ballist er en krigsmaskine fra middelalderen. Det er en slags stor armbrøst, der affyrer projektiler i form af store spyd. Buestrengen trækkes tilbage ved hjælp af et system af trækspil med tandhjul. Derefter lægges projektilet på strengen. Når ballisten skal affyres slippes strengen, ved hjælp af en krog.
En ballista er et langt mere stationært våben end en armbryst, da den er væsentligt større. Selv de mindste af slagsen er nemmest at betjene og flytte 2 mand, mens de største har krævet mange mand alene at betjene. Til gengæld kan man den skyde meget kraftigere end den traditionelle armbryst eller en langbue. Der findes kilder, der fortæller om skud, der er gået gennem flere mand, hvilket siger noget om, hvor kraftigt et våben det kan være.
Buestokken er almindeligvis lavet af mindre stykker horn eller ben, der klistret sammen med har***s eller fiskelim. Hele stokken er svøbt i tynde dyrehuder, der også er behandlet med har***s.
Det var bare lige nogle hurtige forslag
Men skriv jeres meninger og/eller byg videre på mine idér
Sad lige og tænkte over nogle våben fra middelalderen som ''jeg'' synes at vi mangler i tribal wars =)
Hellebardist:
Kan evt. have de samme egenskaber som spydkæmperen.. bare bedre i forsvar?
Historie:
En hellebard, ikke at forveksle med det der på dansk kaldes partisan, er et middelalderligt våben, bestående af et 1,5-2,5 meter langt skaft på hvilket det var fæstet en jern- eller stålklinge eller øksehoved, foroven udstyret med en lansespids, bagtil med en hage. Med hagen forsøgte våbnets bruger, hellebardisten, at få tag i sammenføjningerne på ridderens rustning for at trække ham af hesten. I 1600-tallet var hellebarden især et underofficersvåben og anvendtes i nogle lande som sådant også i 1700-tallet. I Spanien brugtes hellebarder endnu i begyndelsen af 1900-tallet af kongens livvagt, og i Zeughaus i Berlin fandtes en sådan hellebard, fremstillet i 1877.
Stridshammer:
Kan evt. have de samme egenskaber som øksekæmperen.. bare bedre i angreb?
Historie:
En stridshammer er et håndvåben der har været i brug indtil middelalderens slutning. Våbnet er udformet som en hammer, dog med nakken af hammerhovedet spidset til, således at al slagets kraft kan koncentreres i et punkt.
Det moderne håndværktøj kaldet en lægtehammer giver en god ide om en stridshammers udformning.
Stridshammeren er eminent til at gennembryde brynjer og pladerustninger, og var i middeladeren forbudt i visse lande idet det ansås for værende for farligt at møde en modstander bevæbnet på denne måde. Stridshammeren har ofte et forholdsvist langt skaft. Stridshammeren har en pendant i den Nordiske Mytologi, hvor Thor svinger hammeren Mjølner
Belejringstårn
Et belejringstårn var et mobilt tårn man brugte i gamle dage til at komme over en fjendes mur ved et angreb. Den fungerede ved at man kørte belejringstårnet hen til muren, fik soldaterne op på øverste etage, og når der ikke kunne være flere åbnede man en bro som faldt ned på muren, og så stormede soldaterne muren.
Ballist:
Kan evt. bruges som forsvars-krigsmaskine?
Historie:
En ballist er en krigsmaskine fra middelalderen. Det er en slags stor armbrøst, der affyrer projektiler i form af store spyd. Buestrengen trækkes tilbage ved hjælp af et system af trækspil med tandhjul. Derefter lægges projektilet på strengen. Når ballisten skal affyres slippes strengen, ved hjælp af en krog.
En ballista er et langt mere stationært våben end en armbryst, da den er væsentligt større. Selv de mindste af slagsen er nemmest at betjene og flytte 2 mand, mens de største har krævet mange mand alene at betjene. Til gengæld kan man den skyde meget kraftigere end den traditionelle armbryst eller en langbue. Der findes kilder, der fortæller om skud, der er gået gennem flere mand, hvilket siger noget om, hvor kraftigt et våben det kan være.
Buestokken er almindeligvis lavet af mindre stykker horn eller ben, der klistret sammen med har***s eller fiskelim. Hele stokken er svøbt i tynde dyrehuder, der også er behandlet med har***s.
Det var bare lige nogle hurtige forslag
Men skriv jeres meninger og/eller byg videre på mine idér
